Det kan være ensomt at være bekymret for sit barn

Der tales meget om børn, der ikke trives i skolen, og om ansvaret ligger hos forældrene eller skolen. Men midt i diskussionerne står mange forældre med en bekymring for deres barn, som de kan føle sig helt alene med.

Som forældre ønsker man det bedste for sit barn i alle situationer.

Som skole ønsker man det bedste for barnet i undervisningskonteksten.

Det er svært, når man som forældre får besked om, at barnet er uroligt, impulsivt, kontrollerende, trist eller destruktivt.

Det er rigtigt svært, når man selv oplever noget andet i hjemmet.

I skolen opleves dit barn måske som forstyrrende og konfliktsøgende. Hjemme kan samme barn være roligt og omsorgsfuldt.

Som forældre kan man blive nervøs for, at skolen og læreren ikke kan se barnets grundlæggende gode personlige egenskaber.

Når lærere og forældre taler om det samme barn ud fra forskellige oplevelser, kan de nemt komme til at tale forbi hinanden. Man taler ud fra forskellige kontekster.

Læreren oplyser om barnets trivsel den dag. Forælderen læser måske: Mit barn er til besvær. Der kan opstå tanker omkring, om mit barn nu bare ses som én, der er urolig og ukonsentreret eller bare vil have opmærksomhed.

Forældre tænker næsten altid ansvar. Har jeg gjort noget forkert? Forstår jeg ikke mit barn? Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Det er ensomme tanker og følelser.

Folkeskolen er for alle. Alle børn er forskellige. Nogle børn har behov, som kan være vanskelige at imødekomme i en almindelig klasseundervisning.

Og hvad så?

Netop derfor er der brug for et godt samarbejde mellem skole og hjem. Men samarbejdet kan blive svært, når vi kun taler om barnets adfærd og overser de følelser og bekymringer, der følger med. Der er brug for, at vi bliver bedre til at lytte til og forstå hinanden.

Vi skal alle gøre en indsats.

Nogle gange kan ændringer i hjemmet hjælpe barnet i skolen. Andre gange kan ændringer i skolen gøre en stor forskel for barnets trivsel, også derhjemme.

Selvfølgelig skal skolen have fokus på barnet. Men bag barnet står også forældre, der kan være bekymrede, usikre og føle sig magtesløse. De har brug for at blive mødt som samarbejdspartnere, ikke som modparter.