Samvær med et 2 årigt barn kan på en og samme tid være sjovt, hyggeligt og totalt frustrerende. Som forældre eller voksen, begejstres vi af de mange ting den 2 årige kan og de mange efterligninger af vores egen måde at gøre ting på, vi kan genkende. Det er fantastisk at opleve sit barn dække bord og se, at han godt ved, hvor alt skal stå, eller se hende bøje i knæene, når hun fejer under bordet, selvom hun i virkeligheden er lidt mindre end bordet.
På samme tid kan det være frustrerende, når den 2 årige pludselig reagerer med gråd eller skrig i en situation, der ikke lige virkede farlig eller på anden vis gav anledning til uro hos den voksne.
Den to årige er ivrig for at lære. Barnet spørger og gentage, undersøger og prøver igen og igen. Den lille purk eller prinsesse ved godt, hvad han/hun kunne have lyst til, men et nej eller stop, kan nogle gange virke helt uoverskueligt. Det at kunne sige “pyt” og vide, “så må jeg nok en anden dag” eller “jeg får det nok igen” eller “min mor gik kun et øjeblik, hun kommer lige om lidt” eller ” jeg bliver glad igen om lidt” ligger fortsat et stykke ude i fremtiden.
Hver eneste oplevelse og følelse er unik og særlig. Når et andet barn f.eks. tager den mest populære bil, kan den 2 årige jo reelt ikke vide, om yndlings legetøjet kommer igen, – han mangler både erfaring og kapacitet til at berolige sig selv. De mange gentagelser og oplevelser i det sociale samspil er først lige gået i gang. Sprogligt mangler barnet ord og især for følelser. Den to årige kan ikke sige: ” øv han tog min bil – jeg bliver bange for, at jeg ikke får den igen” – nej, han kan blive sur – eller bange – eller ked af det og græde, slå eller blive stille i frustration. Disse for os kendte situationer, som vi gennem opvæksten har lært at takle – er hver gang endnu helt særlige og unikke for det 2 årige barn.
Der er meget opdragelse i denne periode. Barnet får mange gange et nej eller et stop, ofte efterfulgt af en forklaring, fordi vi som forældre gerne vil, at vores barn med tiden forstår, hvorfor vi sige nej. ” Det kan være farligt”, ” vi skal spise aftensmad lige om lidt”, “vi skal gå nu, fordi vi skal nå..”, kan vi f. eks. sige. Det er ikke altid forklaringen når frem til barnet, når følelsen er på spil. Der skal beroligelse og trøst til inden han eller hun kan forstå det sagte. Som voksen kan det virke frustrerende, at barnet skal trøstes eller beroliges meget. Man kan tænke, at det har han da oplevet mange gange og være tilbøjelig til at ønske, at barnet skal kunne kende det nu. Men situationen er måske en anden for barnet, for måske var episoden på et andet sted eller i en anden kontekst sidst. Der er ingen grund til uro, hvis dit barn har brug for meget trøst. Igennem trøst og beroligelse lærer barnet med tiden at trøst sig selv, få sine oplevelser til at hænge sammen og klarer sig i svære situationer.
Som forældre kan vi nogle gange irriteres over, at det virker, som den 2 årige ikke hører efter. Der er mange indtryk for det lille menneske og en besked sagt i forbifarten eller hen over bordet som en fælles besked, vil ikke nå til barnet. Hvis de voksne sikre, at der er øjenkontakt og giver beskeden direkte, vil barnet have bedst mulighed for at forstå. Og barnet er ivrig efter at passe ind i familien – selvom han eller hun ikke helt forstå samspillets regler. Han suger til sig af indtryk og kopierer den adfærd han ser. Og han vil det samme! Maden på tallerkenen skal ligne det, de andre spiser og farven på det i glasset, skal være helt den samme. Hun vil lave mad, dække bord, lægge tøj sammen og køre på cykel som storebror. Hun øver sig, men får samtidig mange frustrationer og har brug for at mor eller far kan afgrænse aktiviteten og hjælpe hende til at holde ud, at hun ikke skal det samme. En to årig kan hurtigt blive overstimuleret eller kommer ud i situationer, der bare er for svære.
Den 2 årige er fantastisk og en gave til os alle. Vi oplever, at vores hverdag giver mening og har kæmpe betydning. Som forældre bliver vi ofte opmærksomme på den adfærd, vi bestemt ikke ønsker at vores barn skal kopierer. Vi hører dem tale som os, bruge de samme ord og kopierer vores ansigtsudtryk. Og det får os til at tænke på, hvordan vi opleves udefra og om der er noget, der skal justeres. Bander vi for meget, så bander hun også, – ser vi tit bekymret ud, så bliver hans udtryk også bekymret, osv. En god mulighed for at stoppe op og tænke nye tanker om sig selv som voksen, så vores barn kan få de bedste muligheder for at forstå, at vores måde at være på betyder noget for den måde, vi kan være sammen på.
Har du en toårig i familien, så er dit liv fyldt med sjove oplevelser – og en del frustration og refleksion.
Helene Ejsing, familieterapeut MPF, sygeplejerske, stifter og leder af:
Vision Elbjerg - kompetenceudvikling målrettet arbejdet med børn og familier i risiko
Center for Familier - rådgivning og løsninger, få din hverdag & relationer til at fungerer
Kontakt os på tlf: 23 98 31 32, [email protected] eller via kontaktformularen