Vi har alle en fantastisk egenskab til at finde vej igennem svære oplevelser i kraft af vores overlevelsesmekanismer og forsvarsstrategier.
Når vi er børn og unge, har vi brug for hjælp til at finde metoder, hvor vi ikke får lavet overlevelsesmekanismer, der skader os selv, isolere os fra andre eller lukker helt af for oplevelsen.
Det vi fik lært, tager vi med os i voksen livet. Har vi fortrængt meget eller lært kun at kunne stole på os selv, får det betydning i vores parforhold og når vi bliver forældre.
Når vores overlevelsesmekanismer er i gang, handler det om vores egen overlevelse. Derfor mister vi evnen til at forstå den anden og hvad vores strategier kan betyde for vores partner.
Mange har sikkert hørt, ”du lukker mig ikke ind” – og man kan være helt uforstående overfor, hvad den anden mener, for ”jeg elsker dig jo”.
Men der er noget rigtig i det. Som partner til et menneske, der har været nødsagen til at fortrænge svære livsoplevelser eller som mister ord, når angsten eller selvbebrejdelserne stiger, så opleves det som om, at man bliver lukket ude. Samtalen går i stå eller der tales pludseligt om noget helt andet. Det man ville tale om opfattes som kritik eller partneren bliver fjern eller går simpelthen væk. Og så står man der og føler sig totalt forladt.
Overlevelsesmekanismer og forsvarsstrategier foregår på det ubevidste plan. Når der er stunder, hvor vi føler os trygge, så kan vi tale om disse ting og ønske at forandre dem. Men i situationer, hvor vi presses, kan det være svært alene at forandre noget, for strategierne er jo ubevidste og vi opdager ikke, når de går i gang.
Mange voksne tænker, at de mest uhensigtsmæssige reaktioner kun forekommer sammen med deres partner, der jo kan trykke på ”de rigtige knapper”. Det er da også rigtigt, at de nære relationer betyder mest og derfor særligt aktiverer vores forsvarsstrategier. Men vores børn er også særlig betydningsfulde og selvom vi forstiller os, at vi kan kontrollere os selv, så aktiveres de ubevidste forsvarsstrategier også sammen med vores børn. Ligesom vores partner, kan de opleve sig forladt eller forkert sammen med os.
Som forældre er det vigtigt at være opmærksom på sin egen adfærd og have opmærksomhed på, hvad ens overlevelsesmekanismer og forsvarsstrategier kan betyde for barnet. Den bedste rettesnor er at lytte til, hvordan andre voksne reagerer på dine handlinger. Børn har ikke forståelse for forsvarsmekanismer og de kan ikke regne ud, hvorfor du måske svinger en del i humør, bliver fjern eller stopper med at tale nogle gange, – men de mærker det i lige høj grad som andre voksne.
Helene Ejsing, familieterapeut MPF, sygeplejerske, stifter og leder af:
Vision Elbjerg - kompetenceudvikling målrettet arbejdet med børn og familier i risiko
Center for Familier - rådgivning og løsninger, få din hverdag & relationer til at fungerer
Kontakt os på tlf: 23 98 31 32, [email protected] eller via kontaktformularen